17
Jan
Koncert med Skandinavisk Fløjteakademi i Kerteminde Kirke
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Sankt Laurenti Kirke,
Johannes Larsens Plads 1,
5300 Kerteminde
Beskrivelse
Stor international fløjtekoncert i Kerteminde Kirke – fri entré Lørdag den 17. januar kl. 19.00 danner Kerteminde Kirke ramme om en helt særlig koncertoplevelse, når fløjtestuderende fra hele Europa optræder i et stort internationalt samarbejde. Der er fri entré. Omkring 50 fløjtestuderende fra i alt syv musikkonservatorier samles i Kerteminde som led i arbejdet under Skandinavisk Fløjte Akademi. Akademiet er medstiftet af solofløjtenist i Odense Symfoniorkester og lektor ved Syddansk Musikkonservatorium, Rune Most. Projektet har til formål at styrke samarbejdet mellem musikkonservatorier i Skandinavien og Europa. I år deltager studerende fra konservatorierne i Stavanger, Kristiansand, Malmö og Ingesund samt fra Riga i Letland og Miskolc i Ungarn. I løbet af ugen har de studerende arbejdet intensivt med et symfonisk repertoire, og koncerten byder blandt andet på værker som Romeo og Julie af Sergej Prokofjev og Petrushka af Igor Stravinskij. Rune Most medvirker desuden som solist i et værk for fløjteensemble af John Rutter. Det er første gang i Danmark, at så mange fløjtenister samles om et symfonisk repertoire, og publikum kan opleve et usædvanligt stort og varieret udvalg af fløjter. Koncerten dirigeres af Jørn Schau, fløjteprofessor ved musikkonservatoriet i Kristiansand. Tid og sted: Lørdag den 17. januar kl. 19.00 Kerteminde Kirke Fri entré