22
Mar
Koncert med Simone Rønn og Galya Kolarova
Tidspunkt
kl. 15:00Adresse
Kastrup Kirke,
Kastruplundgade 5,
2770 Kastrup
Beskrivelse
Første del af vores program er helliget den hhv. gammeltestamentlige og mytologiske kærlighed til såvel mænd som kvinder. I Ingemanns tekster over Højsangen beskrives den unge Sulamiths stormende forelskelse i Kong Salomon, samt hendes tragiske skæbne der følger samme forelskelse. Pierre Louÿs’ tre erotiske digte, inspireret af Sappho, hylder den lesbiske kærlighed gennem et glødende varmt billedsprog, med især håret som en stærk sensuel faktor. Disse to liedcykler kædes sammen af Debussys skønne beskrivelse af Pigen med hørhåret. I den anden del af koncerten går vi tidsmæssigt lidt tilbage i tiden til den romantiske tyske højborg, og hylder ægteparret Schumann. Som en lille ouverture indleder Clara Schumanns smukke nocturne vores højromantiske rejse, og glider over i to af hendes fineste lieder med Rückerts stærke kærligheds budskab om at man ikke skal ikke elske for skønhed og ungdom alene. Således får vi også, meget passende, integreret en kvindelig komponist i “Portræt af en kvinde”. Som mellemaktsmusik drømmer vi videre i det Schumann’ske univers og slutter rejsen med en af de mest kendte og elskede liedcykler; Frauenliebe und Leben der, som titlen jo så fuldendt beskriver, er en kvindes kærlighedsliv fra første blik på den udkårende over graviditet og moderskab, afsluttende med den bitre afsked med den elskede.