28
Maj
Tapas i det store rum om Matador v/ Andreas Christensen
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Kastrup Kirke,
Kastruplundgade 5,
2770 Kastrup
Beskrivelse
I en turbulent verden synes vi I her i Kastrup Kirke, at vi trænger til at trække lidt ekstra på smilebåndet. Så kom til et spændende foredrag om den ikoniske tv-serie Matador, hvor Andreas Christensen, sognepræst i Hellig Kors Kirke, stabspræst ved Forsvarsakademiet og Matador-fan, vil dykke ned i seriens betydning og dens skildring af Danmark fra 1928 til 1947. Matador er blevet folkeeje og former dermed danskernes fælles bevidsthed om 1930'ernes og 1940’ernes Danmark. Det er der mange gode grunde til. Det er et velskrevet og velspillet drama – et stykke tv-teater, som overlever alle samtidige produktioner. Derudover er Matador fortællingen om danskernes måske vigtigste skridt i moderniteten, forstået som udviklingen af individets frihed, kønnenes lighed og religionens fritagelse for tvang. Hør et hæsblæsende og morsomt foredrag om en flok fiktive provinsboeres kamp med og mod de strømninger, som omgiver dem. Og så er spørgsmålet også: Tegner Matador et retvisende billede af Danmark 1928-1947?