24
Okt

Foredrag i Frederiks m. Henning Toft Bro

Tidspunkt
kl. 19:00 - 22:00
Sted
Kulturhuset i Frederiks
Beskrivelse
Fællesarrangement i Kulturhuset i Frederiks torsdag den 24. oktober 2024 kl. 19.00 "En musikalsk rejse fra fiskersøn til biskop" med Henning Toft Bro Undervejs møder vi mennesker og miljøer gennem sang og musik og fortælling. "Lev dit liv mens du har det. Lev det i stilhed og storm…" Sådan starter teksten til sangen ”FUGLENE LETTER”, som Henning Toft Bro skrev i 2003. Simpelt og sandt. Siden blev han biskop over Aalborg Stift og lagde guitaren fra sig. Offentligt i hvert fald. Nu er bispeembedet overdraget – og nu er den gamle Thyborøn-dreng tilbage med sine sange og historier. – Jeg kunne sagtens have spillet nogle koncerter i løbet af årene i Aalborg, men det handler for mig om at være fuldt og helt til stede i det, jeg er i. Og derfor har jeg ventet til nu, fortæller Henning. Henning har udgivet to solo-album og skrevet en række sange til folk-bandet TØRFISK. Han er repræsenteret i mange forskellige sangbøger – fx Højskolesangbogen. I 2022 udgiver Thyborøn-bandet FÆTTERS deres tredje album, hvor Henning har fattet ordene og hans søn melodien til et enkelt nummer. Sang-foredraget er et samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne, Ældre Sagen Karup-Fjends og menighedsrådene i Karup og Frederiks Billetter kan allerede nu købes på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/7relx2b3au Pris kr. 95 (+ gebyr), der også dækker kaffe/the og kage i pausen