10
Jun

Lydbad - Find ro i hverdagens støj (med tilmelding til spisning)

Tidspunkt
kl. 16:30
Adresse
Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, 2400 København NV
Beskrivelse
Nu kan du tilmelde dig sidste lydbad før sommerferien   Efterfølgende fællespisning (med tilmelding) 10/6 øver vi os i at lytte efter en sidste gang, inden sommerferien kommer snigende. Derefter spiser vi lækker vegetarisk mad, som vores kok trakterer for os. Vi har valgt, at det er gratis for alle. Man er velkommen til at deltage i fællesspisningen, selvom man ikke når lydbad fra kl. 16.30. Tilmeld dig, så vi ved, hvor mange vi skal lave mad til.` Om lydbad Kom ned i kroppen med en unik lydoplevelse. Lyd er overalt i vores støjende hverdag, og det påvirker os både fysisk og mentalt, når vores ører er på overarbejde. Vi inviterer dig til et sanseligt lydbad i vores smukke kirkerum – Oplevelsen bringer dig ned i kroppen og giver din puls et øjebliks pause, mens du lader dig omslutte af blide, drømmende lydbølger fra singing bowls, chimes, rain sticks og mere.  Hvordan foregår det? - Du vælger selv, om du vil sidde afslappet på en kirkebænk eller ligge behageligt på en yogamåtte med et blødt tæppe. - Lydbadet vil forme sig som kombination mellem oplæsninger fra digtsamlinger og citater af Asta og behagelige lydsekvenser, som sendes ud i rummet. - Det kræver ingen forudsætninger – Kom, som du er. Praktisk info - Arrangementet er gratis. Tilmeld dig på hjemmesiden. - Dørene åbner kl. 16.15, og vi starter præcist kl. 16.30. - Vi slutter kl. 17.15, så du kan gå herfra med fornyet energi og ro. Hvorfor deltage? Du fortjener et frirum fra hverdagens travlhed. Oplev, hvordan lyd kan være meditative og helende. Find ny energi i et unikt og roligt fællesskab – i en ramme, der inviterer til nærvær. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Asta på amon@km.dk