05
Sep
De Udsendtes Dag
Tidspunkt
kl. 14:00Præst
Karen Marie Bøggild
Adresse
Jyllinge Kirke,
Kirkestræde 9,
4040 Jyllinge
Beskrivelse
18. april 1864 blev soldat Jens Jørgensen fra Jyllinge hårdt såret i slaget ved Dybbøl. Han blev overført til Frederiksberg med en af transporterne af sårede og døde der d. 18. maj, altså en måned efter. Han blev begravet på Jyllinge kirkegård 23. maj. Efter hans ønske er der siden blev sat en fane i en holder på graven, hver gang flaget hejses på Jyllinge kirkegård. Det er en skik, der stadig holdes i hævd, hvilket betyder, at fanen står på graven, hver gang, der er gudstjeneste, begravelse eller vielse, på hver flagdag, ja hver eneste gang flaget er oppe, hvilket er flere gange hver uge. Det er også omkring Jens Jørgensens grav vi samles, når vi markerer De Udsendtes Dag på kirkegården og i Jyllinge Kirke. Således også i år, fredag d. 5. september, hvor vi som sædvanligt starter med en højtidelighed på kirkegården. Årets taler er er ikke på plads i skrivende stund, men det er sikkert at Roskilde Stifts Tårnblæserlaug spiller og at der nedlægges blomster ved soldatergraven fra 1864. Efter højtideligheden på kirkegården er der gudstjeneste i kirken, og derefter samles vi til kaffe/te og sandwiches i Laden.