20
Feb
Dialogmøde i Rejsestalden med Ole Johannes Hartling
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Jungshoved Kirke,
Hovmarken 4A,
4720 Præstø
Beskrivelse
Ole Johannes Hartling formidler de etiske dilemmaer om sorgen og døden. Han var formand for Det Etiske Råd i 2003-2007. Død, sorg og etik Vi har en vished om, at vi skal dø. Men det kræver eksistens at kunne tænke på sin egen ikke-væren. Det bærer derfor umuligheden i sig. Men når vi møder døden hos dem, vi holder af, protesterer vi mod den og mærker samtidig, hvor forgæves vores protest er. Vi vil gerne have magt over liv og død, og når vi erkender, at det har vi ikke, vil vi i alle fald gerne bestemme hvornår det efterlader en forestilling om magt i magtesløsheden. Det er en privatisering af etikken, der af natur aldrig er privat, når mennesket mener, at dets livsbane er styret af egne valg i modsætning til de mere ustyrlige mellemmenneskelige relationer. Et af tidens credoer er: Hvis det er rigtigt for mig, så er det rigtigt, siger Ole Hartling. Ole Hartling har i mange år markeret sig som en stærk modstander af aktiv dødshjælp. Det, der udtrykkes som et velovervejet ønske, når en person beder om dødshjælp, kan lige så vel være et spørgsmål: Må jeg være her lidt endnu, sølle, elendig og byrdefuld, som jeg er?. Ole Johannes Hartling blev uddannet læge i 1972 og har i mange år formidlet om sorgens og dødens etiske dilemmaer. Han var formand for Det Etiske Råd i 2003-2007. Gratis adgang, alle er velkomne