30
Aug
Højskoledag
Tidspunkt
kl. 09:00Adresse
Jørlunde Kirke,
Bygaden 26A,
Jørlunde,
3550 Slangerup
Beskrivelse
Tro på trods Årets store højskoledag vil være en dag med håbet som pejlemærke. Vi har i år valg at kalde dagen Tro på trods og forsøger at sætte fokus på nogle af samfundets svageste eller dem, der har det svært. Det kan være alt fra et misbrug i familien, kriminalitet og fængsel, sygdom, økonomien der er svær eller måske en kombination af flere ting. Dette kan ramme alle familier, enten en i vennekredsen, i familien eller måske dig selv. Måske virker livet svært og uoverskueligt, eller måske er der fundet hjælp eller løsninger. Og måske kan troen være en del af løsningen. Da den endelige planlægning ikke er på plads endnu opfordrer vi dig til at følge med her på hjemmesiden og i vores nyhedsbrev for det endelige program. Reservér allerede nu dagen, og kom og hør nogle spændende foredrag om livet på kanten. Vi starter klokken 9 med morgenmad og fællessang og fortsætter til omkring klokken 16. Tilmelding er nødvendig på vores hjemmeside joerlundekirke.dk eller direkte til kirketjener Gunhild Fjord på mailadressen guf@joerlundekirke.dk. Arrangementet koster kr. 150,- pr. person. Alle er velkomne til at tilmelde sig, og vi glæder os til at se jer.