04
Maj

Sogneeftermiddag

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Adresse
Jerne Kirke, Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø
Beskrivelse
Søren Byskov Esbjerg – historien om Danmarks største fiskerihavn Da kong Chr. d. 9 i 1868 underskrev loven om en ny havn ved Esbjerg, var der ingen som tænkte på fiskeriet. Men helt fra starten begyndte egnens fiskere at lægge deres dæksbåde i læ ved den kommende havn. Efter nogle årtier skulle fiskeriet vise sig at blive havnens vigtigste erhverv, og op gennem det 20. århundrede voksede fiskerflåden, til man nåede op på 600 hjemmehørende kuttere omkring 1970. Fiskerihavnen var klart den største i Danmark, men snart vendte udviklingen. I begyndelsen af 2000’erne var næsten hele flåden væk, fiskeauktionen lukkede i 2002, og i 2007 var det også slut med landinger af industrifisk. Søren Byskov er historie- og samlingschef på Museum Vest og har arbejdet med fiskeriets historie i mange år. Med historien om fiskeriet fra Esbjerg tager han os med på en stormfuld rejse fra kæmpestore landinger til konkurser, fiskestop og kvotesalg. I pausen serveres der kaffe og kage til 30,- kr.