15
Jun
Sommermøde
Tidspunkt
kl. 14:00Adresse
Jels Kirke,
Jels Søndergade 2,
6630 Rødding
Beskrivelse
Sommermøde Årets sommermøde finder sted søndag den 15. juni, hvor mødet indledes kl. 14 i kirken til en kort gudstjeneste, inden vi samles i Sognehuset til foredrag ved årets gæst, Iben Krogsdal. Iben Krogsdal (født 1967) er forfatter og salmedigter. Hun er bosiddende i landsbyen Hjortshøj ved Aarhus, født i Salling og vokset op på Mors. Oprindeligt blev hun uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi, og siden blev hun ph.d. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet. I 2000 debuterede hun som forfatter med novellesamlingen Træfpunkter, og i 2010 debuterede hun som salmedigter. Hun har siden skrevet flere skønlitterære bøger, herunder novellesamlinger, salmer og salmedigtsamlinger. I en årrække frem til 2011 var hun, sideløbende med sit forfatterskab, ansat som forsker på Aarhus Universitet. Her forskede hun i moderne danskeres tro og livsopfattelser, og i den forbindelse har hun skrevet en række artikler og to bøger. Gennem de seneste år har hun især skrevet salmedigte, noveller, koncertfortællinger og korværker. Hun holder ofte foredrag ud fra sine bøger, ligesom mange af hendes sange findes i salmebogstillæg og i Højskolesangbogen. Iben er desuden klummeskribent og har gennem årene fået legater fra bl.a. Statens Kunstfond samt modtaget to priser for sit forfatterskab. Hun vil til sommermødet den 15. juni holde et foredrag med temaet: "Sommer, salmer og lys til det sidste". Velmødt til en eftermiddag, hvor vi også vil synge undervejs. Menighedsrådet er vært ved kaffe og kaffe. Der er fri entré. Velmødt