28
Nov

Indsamlingskoncert til Jægersborg julehjælp: Thomas Storm synger film-, musical- og julehits

Tidspunkt
kl. 15:00 - 16:30
Adresse
Jægersborg Kirke, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte
Beskrivelse
Glæd dig til denne festlige adventskoncert, hvor vi samler ind til Jægersborg Kirkes julehjælp. Du kan opleve den danske Baryton Thomas Storm, der tilhører en generation af unge danske sangere, som navigerer  stilistisk sikkert i både det klassiske og det moderne repertoire. Thomas har været en hyppig gæst på alle de danske scener siden han i 2009 debuterede på Det Kgl. Teater i rollerne som Moralès i Carmen og Le Gerolier i Les Dialogues des Carmelites. Til koncerten her i Jægersborg synger Thomas et bredt repertoire med ældre populærmusik, der strækker sig fra Kai Norman Andersen over film- og musicalhits til skønne juleklassikere. Vi lægger ud med 40 minutters koncert i kirken og fortsætter derefter i sognegården, hvor Thomas synger endnu et par sange samtidig med, at du har mulighed for at købe et par æbleskiver og et glas gløgg. Entré: 100 kr. - betales i døren enten via mobilepay eller kontant (lige penge). Indtægterne går ubeskåret til Jægersborg Kirkes julehjælp.