06
Sep

Fernisering: Henrik Maribo Pedersen

Tidspunkt
kl. 12:30 - 14:00
Adresse
Jægersborg Kirke, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte
Beskrivelse
Henrik Maribo Pedersen udstiller sine værker i Jægersborg Kirkes sognegård fra den 1. september til den 30. november. Søndag den 6. september er der fernisering på udstillingen fra kl. 12.30-14.00, hvor du har mulighed for at møde kunstneren og få en snak om hans kunst. Henrik Maribo Pedersen er fotograf, grafisk designer og kunstner og uddannet på Skolen for Brugskunst samt Billedskolen. Hans udgangspunkt for arbejdet med billedsproget er en registrering og undersøgelse af den verden, som vi alle er omgivet af og en del af. Det er en arbejdsproces, der er affødt af en nysgerrighed og undren over eksistensens mirakel. Han ønsker at formidle denne undren via billedsproget og derved synliggøre de vilkår, på godt og ondt, eksistensen byder os. De seneste år har fotografiet været hans foretrukne medie, dels som klassisk fotografi og som delelementer i mixed-media billeder og fotocollage. Udstillingen viser både et udvalg af hans fotografier og collager.