17
Nov
Mindfulnessgudstjeneste v. Lea Skovsgaard og Mika Heilmann
Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:30Præst
Lea Skovsgaard
Adresse
Jægersborg Kirke,
Søndersøvej 5,
2820 Gentofte
Beskrivelse
Kom til mindfulnessgudstjeneste, hvor der er rum for mere stilhed og eftertanke - denne gang er temaet lykke. Gennem flere år blev danskerne kåret som verdens lykkeligste folk, og det blev i mange og lange rapporter beskrevet hvorfor. Men det er nemt at fare vild i lykkebegrebet, især når det bliver sat på formel, og du tror, at ved at leve på bestemt måde kan du skabe din egen lykke. For lykken kan du ikke tage, den kommer til dig i små glimt og øjeblikke. Den er ikke din egen fortjeneste, men en tilstand du kan stille dig åbent og modtagende overfor. I mindfulness træner du det at opleve situationer med nærvær, som var det for første gang du oplevede det. Det giver plads til øjeblikke af livfuldhed og sanselighed, som blot opstår lige der i nuet. Og hvis du i ny og næ oplever lykken, måske der hvor du er helt til stede, eller der hvor du et øjeblik glemmer dig selv, så kan du vende din tak til Gud, som skaber det, du ikke kan skabe selv.