10
Okt
LEGO-kirke v. Lea Skovsgaard og Christina Vest
Tidspunkt
kl. 09:30 - 11:30Adresse
Jægersborg Kirke,
Søndersøvej 5,
2820 Gentofte
Beskrivelse
LEGO-kirke er for alle børn fra fire år og op, som elsker at bygge LEGO. Børnene får udfordret deres kreativitet med de små evigt populære legoklodser af LEGO Masters-finalist Christina Vest og sognepræst Lea Skovsgaard. Kort fortalt går konceptet ud på, at vi mødes i kirkerummet, hvor børnene får fortalt en historie fra Bibelen. Denne gang skal vi høre en fortælling om kald og pligt. Det er historien om Martha og Maria. De to kvinder var søstre og gode venner med Jesus, men de var som søstre meget forskellige, og en dag blev deres forskellighed til et skænderi, som Jesus overhørte. Efter historiefortællingen går vi i sognegården og bygger historien af LEGO. Børnene konstruerer dele af historien i mindre hold, som til sidst bliver sat sammen til en stor helhed, og vi slutter af med en lille fernisering af alle de flotte legoværker. Efter legobygningen serverer vi pølser og brød til alle sultne børn – og voksne. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.