04
Jan
Nytårskoncert med North Atlantic Brass og nytårskur i sognegården
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:00Adresse
Jægersborg Kirke,
Søndersøvej 5,
2820 Gentofte
Beskrivelse
Vi kan ikke tage hul på et nyt år uden at invitere til en festlig nytårskoncert med efterfølgende nytårskur i sognegården. I år kan du glæde dig til at høre North Atlantic Brass med musik af Bach, Strauss, Lumbye, Bernstein og Rameau. Programmet forener barokkens glans, wienerklassens elegance, nordisk charme og amerikansk energi i et koncertforløb, der byder på farverig variation, varme og frisk nytårsoptimisme. En opløftende start på det nye år fyldt med musikalsk overskud og fejring. North Atlantic Brass North Atlantic Brass er en prisvindende dansk messingkvintet, der ønsker at bringe messingmusikken ud i nye rammer og skabe koncertoplevelser, som bliver husket. Ensemblet består af fem professionelle musikere, Gunnar Kristinn Óskarsson og Frederik Treu Pehrsson på trompet, Erling Róbert Eydal på horn, Gunnar Helgason på basun og Theodor Djursaa Hvidt på tuba. Til daglig spiller de alle i og med nogle af Danmarks førende orkestre. De fem musikere forener kammermusikalsk tænkning med en levende og nysgerrig tilgang til både gammelt og nyt repertoire, og musikken bæres af klar musikalitet, fortællende nærvær og en legende energi, som gør hver koncert personlig og nær. Der er gratis entré. Nytårskur med gin & tonic efter koncerten Efter koncerten inviterer vi alle til nytårskur i sognegården, hvor du kan nyde en gin og tonic eller en sodavand.