18
Nov
Mindfulnessgudstjeneste v. Lea Skovsgaard og Mika Heilmann
Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:30Præst
Lea Skovsgaard
Adresse
Jægersborg Kirke,
Søndersøvej 5,
2820 Gentofte
Beskrivelse
Sæsonens sidste mindfulnessgudstjeneste har temaet fællesskab. Paulus beskriver i 1. Korintherbrev, hvordan vi mennesker sidder sammen som lemmer på en krop og sammen danner vi et hele. Hver del af legemet har en funktion og en opgave. Tanken om, at vi som mennesker er bundet sammen og hver især tilfører noget til fællesskabet, kan både give dig en følelse af at høre til og en forståelse af, at vi alle har betydning - også dig. For når vi som samfund gennem mange år har dyrket det individuelle ved ethvert menneskeliv, så er det måske sket på bekostning af nogle af de fællesskaber, som tidligere har været bærende. Du kan ikke undvære fællesskabet, for her bliver du båret, når du selv mangler kræfter. Og du kan være med til at bære andre mennesker i deres liv. Det giver mening at leve sammen og være sammen i fællesskaber - ja det er der, du bliver kaldt frem som menneske. Også i mindfulness er der fokus på forbundetheden både med os selv og med andre. I forbundetheden kan du opleve dyb meningsfuldhed – at blive set, hørt og mødt som den du er og høre til som en vigtig brik i fællesskabet.