28
Okt

Mindfulnessgudstjeneste v. Lea Skovsgaard og Mika Heilmann

Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:30
Præst
Lea Skovsgaard
Adresse
Jægersborg Kirke, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte
Beskrivelse
Aftenens tema er døden. Døden er et uundgåeligt vilkår. Men for mange af os er livet en flugt fra døden. Det viser sig på forskellige måder - fx i ophøjelse af ungdommen eller forsøge at strække livet ud ved at leve sundt og godt. Men du kan ikke løbe fra døden og du bliver konfronteret med den, når sygdom rammer og et elsket menneske dør fra dig. Du bliver også konfronteret med den i små glimt, når du oplever at noget er dødt inden i dig, eller du må tage afsked med en del af dit levede liv. Gennem mindfulness kan du arbejde med at være bevidst nærværende, og det har positiv indflydelse på din livskvalitet, når du indimellem uundgåeligt må sige farvel til noget gammelt og byde noget nyt velkommen. Du kan også bruge døden som en horisont på dit liv. Det sted hvor solen står op og kaster sine stråler ind over det liv, du lever. På den måde kan døden minde dig om, hvor vigtigt livet er - det liv du lever nu, og samtidig kan den give dig et håb, der rækker helt ind i Guds evighed. Et håb, der fortæller dig, at døden ikke er mørke og intethed, men derimod som en solopgang, der forvandler alt med sine strålers kraft.