01
Okt
Foredrag med Kristian Leth: Verdens vigtigste bog
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30Adresse
Jægersborg Kirke,
Søndersøvej 5,
2820 Gentofte
Beskrivelse
Kom til foredrag med Kristian Leth og hør ham fortælle om Bibelen - verdens vigtigste bog. I podcasten Bibelen Leth fortalt på P1 kan du hver uge høre forfatter, musiker og journalist Kristian Leth gennemgå bibelen og dens betydning sammen med journalist Lauge Hendriksen. I dette foredrag fortæller han hvorfor bibelen er verdens vigtigste bog, og forklarer hvordan den påvirker os alle sammen, vores dagligdag, vores omgivelser og vores forståelse af os selv i verden. Via nedslag i og genfortællinger af en række historier fra bibelen bliver alt fra missioneren og fundamentalisme til universalisme og - ja - selv ateisme forklaret som videreudviklinger af tendenser i kristendommen med rod i bibelen. Samtidig trækkes der tråde tilbage til det, der kom før, sådan at vi forstår hvor radikale vores almene, overleverede ideer i virkeligheden er. Hvordan forstår man bibelen og kristendommen i en større, menneskelig kontekst? Hvad er det for et øjeblik i menneskehedens historie, vi lever i? Og hvor er vi på vej hen efter at bibelen måske ikke fylder lige så meget, som den har gjort før? Foredraget er respektfuldt og udogmatisk, men udfordrer både troende og ateister til at revurdere deres egen forståelse af den cirka 2000 år gamle samling tekster, der har lagt grundlaget for den kultur og det samfund, vi lever i i dag. Foredraget finder sted i kirken, og det koster 100 kr. Billetterne sælges i døren fra en halv time før og betales via mobilepay.