16
Sep
Kristendommens ABC - en rejse ind i troens univers
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30Adresse
Jægersborg Kirke,
Søndersøvej 5,
2820 Gentofte
Beskrivelse
Er du nysgerrig på, hvad kristendommen egentlig handler om? Vil du gerne kende Bibelens fortællinger lidt bedre? Eller forstå, hvorfor kirken tror og gør, som den gør? Så er Kristendommens ABC noget for dig. Her tager vi sammen hul på det helt grundlæggende: Hvem var Jesus egentlig? Hvad står der i Bibelen – og hvorfor? Hvad betyder det, at Gud er én og tre? Hvilken rolle har kirken spillet gennem historien – og hvad er dens rolle i dag? Studieforløb Kristendommens ABC er et studieforløb, hvor vi trin for trin dykker ned i den kristne tros indhold, dens historie og dens betydning for os som moderne mennesker. Det er for dig, der søger indsigt – ikke nødvendigvis for at bekende tro, men for at forstå. Og det er for dig, der tror, men vil vide mere om det, du tror på. Vi arbejder med tre hovedspor: Bibelen – Både de store fortællinger og de små detaljer. Kirkehistorien – Fra de første kristne til nutidens folkekirke. Dogmatikken – Troens sprog og tankemæssige sammenhæng. Fagligt og samtalebaseret Undervisningen er både faglig og samtalebaseret. Der bliver tid til spørgsmål, undren, grin og gode snakke. Og du skal hverken kunne citere Johannesprologen udenad eller kende forskel på Augustin og Aquinas for at være med – vi begynder helt fra begyndelsen. Tid og sted Forløbet består af tre aftener: Tirsdag 16. september Tirsdag 21. oktober Tirsdag 25. november Hver gang fra kl. 19.30–21.30, og vi mødes i sognegården ved Jægersborg Kirke, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte. Det er gratis at deltage. Tilmelding og spørgsmål Kontakt sognepræst Kenneth Siedentopf Knigge på tlf.: 31661669 eller mail: kekj@km.dk