24
Maj

Højskolelørdag: Efter livet

Tidspunkt
kl. 10:00 - 14:30
Adresse
Jægersborg Kirke, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte
Beskrivelse
Glæd dig til denne højskolelørdag med temaet “efter livet”, hvor du møder forfatter og retoriker Frederik Lindhardt og professor i samtidsteologi Niels Henrik Gregersen. Dagen starter med foredrag af Frederik Lindhart: “Efter livet – spørgsmål og mysterier med Frederik Lindhardt”. Med afsæt i bogen “Efter livet – samtaler om det uvisse”, som han har skrevet sammen med antropolog og direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev, taler Frederik om døden og efterlivet og udforsker de spørgsmål, vi sjældent tør stille. Der er frokost kl. 12 og bagefter holder teologiprofessor Niels Henrik Gregersen foredraget “Ind i fællesskabet: Kan vi tro på det evige liv? Og hvornår begynder det?”. Niels Henrik giver et bud på, hvordan du kan forstå det evige liv allerede ud fra dette livs erfaringer – fra musik til håb, tro og kærlighed, alt sammen erfaringer af samklang og resonans. Højskolelørdagen er gratis, men af hensyn til frokost skal du tilmelde dig senest den 19. maj på: lsk@km.dk