09
Jul

SOMMERHØJSKOLE: Hvad gør vi med kunstig intelligens?

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Islev Kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre
Beskrivelse
Foredrag ved Simon Nøddebo Balle, præst og ph.d. i kunstig intelligens Kunstig intelligens fylder mere og mere – ikke bare i nyhedsoverskrifterne, men også i vores hverdag. Den skriver tekster, stiller diagnoser, styrer vores informationsstrømme og træffer beslutninger på vegne af os. Men hvad betyder den teknologiske udvikling for mennesket – for vores selvforståelse, værdighed og ansvar? I dette foredrag giver Simon Nøddebo Balle et overblik over, hvor vi står i AI-revolutionen, og hvad vi bør være særligt opmærksomme på. Han kombinerer teknisk indsigt med et etisk og eksistentielt perspektiv og stiller skarpe spørgsmål til vores rolle som mennesker i en tid, hvor maskiner i stigende grad tænker og handler på vores vegne. ---- Foredraget er en del af Islev Kirkes Sommerhøjskole 2025: ”Uro kan vendes til glæde, min længsel til det jeg formår!” Under arbejdstitlen Er der liv efter den næste krise? undersøger vi gennem fem forskellige foredrag, hvori meningen i tilværelsen ligger gemt – det handler om menneskesyn, livssyn, teknologisyn og natursyn. Hvem er vi midt i forandringerne - og hvem bliver vi på den anden side? Sommerhøjskolen er gratis og uden tilmelding. Vel mødt! Præsterne ved Islev Kirke --- Praktisk Det er gratis at deltage i Islev Kirkes Sommerhøjskole. Mulighed for at købe forfriskning til kr. 30 - der ubeskåret går til Menighedsplejens julehjælp. Beboere i Islev Sogn kan bestille kirkebil til sommerhøjskolen. Henvendelse til kirkekontoret senest tirsdagen før kl. 12. Se det fulde program