10
Jul

SOMMERHØJSKOLE: En spirituel rejse til Indien

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Islev Kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre
Beskrivelse
Foredrag af Jørgen Degn Bjerrum, provst i Rødovre-Hvidovre Provsti Efter gymnasiet rejste jeg et år til Indien og oplevede en meget anderledes verden end den danske. Indiens mangfoldige og stærkt iøjnefaldende religiøse samfund gjorde dybt indtryk. Jeg oplevede med alle sanser og det dannede mit forhold til religion.  Siden læste jeg teologi, og så for mig en indisk landsby, når jeg læste om at Jesus talte med kvinden ved brønden eller at de spedalske blev holdt ude fra fællesskabet.  2023 var jeg på en manderejse med fokus på mad og religion i Sydindien, og mine nu ældre øjne, ører, næse og smagsløg blev igen udfordret af mødet med kirker, templer, professorer, guruer og ris tre gange om dagen samt chili og chai. Verden var forandret – eller også var det mig? ---- Foredraget er en del af Islev Kirkes Sommerhøjskole 2024 Seks højskoleaftener fra 26. juni til 31. juli Alting har en tid - lad os vokse vildt og uroligt ud i alt, der er utroligt ! Der er en tid til det hele. Sådan falder ordene i Prædikerens bog. Men hvilken tid er det nu og for os? Kom og hør om forskellige faser i livet, om at dannes og modnes, om ansvar og sårbarhed, om fremtid og nutid for kirken, for forældre og børn, for tvivlende og troende….. - kom og tag del i samtalen om det liv og den tid, der er vores! Praktisk Det er gratis at deltage i Islev Kirkes Sommerhøjskole. Mulighed for at købe forfriskning til kr. 30 - der ubeskåret går til Menighedsplejens julehjælp. Beboere i Islev Sogn kan bestille kirkebil til sommerhøjskolen. Henvendelse til kirkekontoret senest tirsdagen før kl. 12. Se det fulde program