26
Jun

SOMMERHØJSKOLE: Tro for tvivlere

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Islev Kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre
Beskrivelse
Foredrag af Esben Kjær, journalist og forfatter Hvad hvis man er troende – og finder ud af, at ens tro ikke rigtig virker? At ens tro er svag? Kan man styrke den? Kan man lære at tro? Og hvad tror danskerne egentlig på?  Formidlere af tro lyder ofte som om de har fået troen forærende uden de store anstrengelser. Men mange af os andre kæmper med den: Enten kan vi ikke - eller også er vores tro for svag. Eller også torpederer livet vores tro på, at verden er god og retfærdig. Og hvad gør vi så?  Journalist og forfatter Esben Kjær var troede – men nok mest på, at han selv styrede sit liv. Lige indtil hans søn døde.  Tiden efter var en kamp mellem at forsøge at fyre sig selv som Gud – at give slip på illusionen om egen magt – og samtidig at forsøge at ansætte den store Gud. I processen er Esben blevet mere troende – men også skarpere på, hvad han tror og ikke tror. Og på hvad tro er og ikke er. ---- Foredraget er en del af Islev Kirkes Sommerhøjskole 2024 Seks højskoleaftener fra 26. juni til 31. juli Alting har en tid - lad os vokse vildt og uroligt ud i alt, der er utroligt ! Der er en tid til det hele. Sådan falder ordene i Prædikerens bog. Men hvilken tid er det nu og for os? Kom og hør om forskellige faser i livet, om at dannes og modnes, om ansvar og sårbarhed, om fremtid og nutid for kirken, for forældre og børn, for tvivlende og troende….. - kom og tag del i samtalen om det liv og den tid, der er vores! Praktisk Det er gratis at deltage i Islev Kirkes Sommerhøjskole. Mulighed for at købe forfriskning til kr. 30 - der ubeskåret går til Menighedsplejens julehjælp. Beboere i Islev Sogn kan bestille kirkebil til sommerhøjskolen. Henvendelse til kirkekontoret senest tirsdagen før kl. 12. Se det fulde program