19
Nov
Mørkekoncert i Ishøj Kirke
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Ishøj Kirke,
Ishøj Bygade 83B,
2635 Ishøj
Beskrivelse
Når november sænker sig med sine lange skygger og korte dage, kan mørket føles insisterende og konfronterende. Vi længes efter noget, der kan varme og samle os – lys af stearin og nærvær. På en sommerdag ville lyset forsvinde i solens stråler, men her i mørket træder det frem med al sin styrke - netop nu, hvor vi har mest brug for det. Til Mørkekoncert i Ishøj Kirke inviterer vi dig til at blive i mørket et øjeblik. I lysglimt af både velkendte og nye toner bliver der plads til ro og eftertænksomhed, når musikken får lov at vandre gennem et mørklagt kirkerum. I år varetages den af Kezia Schouw Kjeldsen og Rebekka Madsen, der har udvalgt et helt særligt repertoire med blik for det, vi bærer med os i mørket – og det, vi længes imod. I år går billetprisen til Menighedsplejen i Ishøj. Tilmelding er derfor nødvendig. Læs venligst - vigtig information om billetter: For at sikre at dit billetkøb registreres korrekt, skal du følge disse trin i den nævnte rækkefølge: 1. Tilmeld dig via formularen herunder og modtag dine billetter Tilmeld dig kun 1 gang. Hvis du har tilmeldt dig formularen og ikke modtaget dine billetter, skal du kontakte vores kommunikationsmedarbejder - du skal IKKE tilmelde dig på formularen igen. 2. Betaling på MobilePay Vi gør opmærksomme på, at vores system er ikke koblet direkte til MobilePay. Derfor er det vigtigt, at du selv foretager betalingen umiddelbart efter, du har modtaget dine billetter. Betal 30 kr. pr. billet til MobilePay: 650163 3. En gyldig billet En gyldig billet kræver både tilmelding i formularen herunder og betaling på MobilePay. Du behøver ikke at printe billetten: vi står klar med en liste ved døren.