23
Jul

Musikalsk Sommer: Stærke og dybe musicalsange / Christian Berg, sang og Jesper Kristensen, klaver

Tidspunkt
kl. 17:00
Adresse
Vejleå Kirke, Ishøj Boulevard 1, 2635 Ishøj
Beskrivelse
Christian Berg og Jesper Frank Christensen fremfører sange af Jason Robert Brown m.fl. Gennem de sidste 10 år har Jesper fungeret som pianist, assisterende dirigent, kapelmester og repetitør på musicalteatret Det Ny Teater i København. Han er flittigt benyttet som akkompagnatør for en række dygtige musicalsangere, og én af dem har han med sig denne aften; nemlig sangeren, sangskriveren og pianisten Christian Berg. Christian har også slået sine folder på Det Ny Teater. På scenen, som repetitør ved prøver og sågar i orkestergraven som keyboardist. Fælles for de to – ud over at de begge er organister i hver deres kirke – er deres store kærlighed til musicalkomponisten Jason Robert Browns værker. Måske meget sigende i dette titelvirvar er Jason Robert Brown selv både pianist og sanger. Han er blevet hyldet som “One of Broadway’s smartest and most sophisticated songwriters since Stephen Sondheim”. Stærkt pop- og rockinspirerede og moderne i stilen er hans sange ofte drevet af virtuose klaverarrangementer og tilsvarende krævende sangpartier. Alligevel er de altid umiddelbart tilgængelige at lytte til og rummer samtidig en stærk og dyb fortælling, hvor hver sang kan stå som sit eget lille øjebliksbillede. Kom til koncert hver torsdag i sommerperioden kl. 17.00. Vi har besøg af lokale musikere der optræder med meget forskellige og skønne programmer.