01
Feb

Lysgudstjeneste ved kyndelmisse i Vellev Kirke

Tidspunkt
kl. 09:30 - 10:30
Præst
Merete Lindhardt Christensen
Adresse
Vellev Kirke, Øksendalvej 7, Vellev, 8860 Ulstrup
Beskrivelse
v/ Merete Lindhardt Christensen Den gamle profet Simeon sagde om Jesusbarnet: ”Et lys til åbenbaring for hedninger.” Kyndelmisse ligger egentlig præcis 40 dage efter jul. Efter gammel katolsk tradition – og i Danmark var vi jo katolikker indtil år 1536 – er dagen blevet fejret som en lysfest. Historien bag lysfesten er, at Jesus af den gamle Simeon blev kaldt ”Et lys til åbenbaring for hedninger.” 40 dage efter en fødsel kunne en jødisk kvinde kalde sig ren igen. Det var tradition, at et spædbarns forældre, 40 dage efter en barnefødsel, besøgte templet i Jerusalem og gav et lille offer. Det gjorde Josef og Maria også. Og i templet møde den lille familie en gammel mand, Simeon, som Helligånden var over. Da Simeon så Jesusbarnet, tog han det i sine arme og udbrød:   For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.”   På grund af ordene om at Jesusbarnet er et lys til åbenbaring, er det altså gammel tradition 40 dage efter jul at holde lysgudstjeneste.