08
Nov

Koncert: Mozarts Requiem

Tidspunkt
kl. 16:00
Adresse
Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
Beskrivelse
Dramatisk, storslået og hjerteskærende smukt. Mozarts Requiem er et af musikhistoriens mest berømte værker – og samtidig omgærdet af mystik. Mozart arbejdede på sit Requiem helt frem til sin død i 1791 og nåede aldrig selv at færdiggøre det. Historien om hans sidste komposition er siden blevet udødeliggjort i den Oscarvindende film Amadeus, hvor vi ser den døende komponist arbejde på sit sidste store værk. Musikken bevæger sig mellem mørke og lys, sorg og håb. Fra voldsomme korsatser til de fineste, stille øjeblikke. Det er musik, der både kan mærkes og høres. Denne eftermiddag kan du opleve det gribende værk, når koret Euphonia, fem dygtige musikere og sangsolister fylder Husumvold Kirke med Mozarts fantastiske musik. Medvirkende Euphonia under ledelse af dirigent Andreas Werenfeldt Berit Sofia Barfred-Christensen – sopran Klara Lucia Thordsen – alt Niklas Emil de Friis – tenor Martin Møller Vilbrand – bas Ari Hammer Joensen – orgel Kom og oplev et af musikhistoriens helt store mesterværker i Husumvold Kirke. Det er gratis, og alle er velkomne!