15
Jan
Med hjerteblod i blækket – et salmeforedrag om livsmodets digter: Svein Ellingsen
Tidspunkt
kl. 19:30Sted
Kirkehuset i HumlumBeskrivelse
Sogneaften torsdag 15. Januar kl. 19.30 i Kirkehuset i Humlum Per Toftdahl Med hjerteblod i blækket – et salmeforedrag om livsmodets digter: Svein Ellingsen Per skriver om foredraget: En af mine yndlingsforfattere blandt vore mange salmedigtere er nordmanden, Svein Ellingsen. Han levede fra 1929 til 2020. Han skrev salmer i et letforståeligt sprog – salmer der er lige til at gå til! Han er ”manden på gulvet” der digter, så alle kan forstå det. Og skønt Ellingsen er ikke-teolog mener jeg, at de salmer, han skrev, har stor teologisk tyngde og værdi. Foredragets titel er: Med hjerteblod i blækket – et salmeforedrag om livsmodets salmedigter: Svein Ellingsen. - -alt hvad han skriver kommer fra hjertet og går direkte til hjertet! Ellingsen kendte selv til det, at livsmodet svigtede. Han var meget syg i ungdomsårene, og en ulykke med dødelig udgang ramte familien i slutningen af 1960´erne. De fleste af Ellingsens salmer bærer præg af sygdommen og ulykken. Vi skal synge 10 af Ellingsens salmer – både kendte og ukendte. De salmer, vi bedst kender fra Ellingsens hånd, er nok dåbssalmen: Fyldt af glæde over livets under og diakonisalmen: Vi rækker vore hænder frem. Jeg ser frem til at møde jer i Kirkehuset i Humlum - igen!