Livets begivenheder

Kirkelige handlinger

Hvad er det lige, man skal gøre i forbindelse med fødsel, dåb, navngivelse, navneændring, konfirmation, vielse, dødsfald, indmeldelse og udtrædelse af folkekirken.

 

 

Fødsel

 

På sygehuset får I forældre udleveret dels en fødselsanmeldelse og dels en omsorgs- og ansvarserklæring. Fødselsanmeldelsen skal underskrives af moderen! Omsorgs- og ansvarerklæringen skal udfyldes af jer begge, hvis I ønsker fælles forældremyndighed. Anmeldelsen og erklæringen om fælles forældremyndighed indgives på www.borger.dk. Fødselsanmelden kan nu også sendes digitalt. Fødselsanmeldelsen kan også sendes til Personre-gistrering, Postbox 217, 4800 København F. Der er ikke længere et krav, at det som tidligere, skal ske inden for barnets første 2 levedage. Men blot snarets muligt. Barnet får sit personnummer allerede på sygehuset umidelbart efter fødslen.

Afleverer forældrene ikke en omsorgs- og ansvarserklæring inden 14 dage på www.borger.dk vil sagen blive overgivet til statsamtet, der så vil indlede en faderskabssag.

 

Dåb

 

Dåben aftales med sognepræsten ved den kirke, hvor I ønsker dåben skal finde sted. Er det her i Hvirring eller Hornborg kirker, så kan I se, hvornår der er gudstjeneste her på hjemmesiden. Samtidig med, at der aftales dåb, aftales der et møde mellem I forældre og sognepræsten. Her vil sognepræ-sten dels fortælle om dåbens betydning, dels gennemgå dåbsritualet. Der skal helst være 3 faddere/ dåbsvidner. Der må være op til 6. 2 er dog nok, hvis begge forrældre er til stede.

 

Navngivelse

Navngivelse kan finde sted på to måder. Enten i forbindelse med dåben eller ved navngivelse. Et barn skal have navn inden 6 måneder efter fødslen. Ønsker man navngivelse uden dåb, retter forældrene henvendelse til sognepræsten i bopælssognet. Man udfylder en blanket, der er bereget til det brug.

 

Navneændring

Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan du ændre dit eget eller dine børns navne. Både fornavn og efternavn kan ændres efter navneloven.

Du kan ansøge om navneændring af dig selv eller for dit barn under 18 år. Er du medlem af et anerkendt trossamfund, kan du søge om navneændring ved trossamfundet.

Forud for navneændring udfyldes en blanket, som findes på www.borger.dk

Her kan ansøgning om navneændring foretages online ved hjælp af digital signatur, ligesom man kan læse nærmere om reglerne for gebyr (510 kr.) på navneændringer.

Navneændring i forbindelse med vielse er gratis.

 

Konfirmation

Ønsker man at blive konfirmeret, så er hovedreglen den, at man følger konfirmationsundervisningen i det sogn, hvor man bor, går i skole. Man bliver igen som hovedregel, konfirmeret i den kirke, der er ens sognekirke. Man kan dog vælge, at blive konfirmeret i en anden kirke og tilmed af en anden præst end den, man har gået til forberedelse hos. Der er 3 betingelser, der skal være opfyldt for, at man kan blive konfirmeret: 1: man skal være døbt med den kristne dåb. 2. Man skal have gået til konfir-mationsforberedelse, være fortrolig med den kristne børnelærdom, som det så smukt hedder. 3. Man skal være fortrolig med den dankes folkekirkes gudstjeneste/højmesse.

 

Vielse

Når man har aftalt at ville giftes og har fundet en dato for vielsen, så kontakter man sognepræsten for at aftale tidspunktet for vielsen. Forinden en vielse kan foretages, hvad enten det er på borgmesterkontoret eller i kirken, så skal der foreligge en prøvelsesattest. Den får man på borgmesterkontoret i den kommune, hvor man (kvinden) har sin bopæl. Man konkakter borgmesterkontoret for at få den formular, der hedder ægteskabserklæring. På baggrund af ægte-skabserklæringen, som brudeparret udfylder, udsteder kommunen så prøvelsesattesten. Prøvelsesat-testen udleveres til det vordende brudepar. Vær opmærksom på, at prøvelsesattesten kun har en gyldighed på 4 måneder. Brudeparret afleverer senere attesten til præsten ved det møde, som de har med præsten forud for vielsen. Ved det møde, vil man gennemgå vielsesritualet sammen og aftale de salmer, der skal synges ved vielsen.

Eventuel pyntning i kirken aftales med graveren. Man må gerne selv pynte kirken. Det skal dog ske i nært samarbejde med graveren.

 

Dødsfald

Sognepræsten er begravelsesmyndighed. Ved dødsfald kontaktes sognepræsten med henblik på at aftale et tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen. Samtidig aftales der et tidspunkt for den sam-tale, som sognepræsten har sammen med de efterladte forud for begravelsen / bisættelsen. Man vil her tale om den afdøde og om, hvad de efterladte ønsker, der bliver sagt om den afdøde i kirken. Familien vil desuden vælge de salmer, der skal synges.

Der udfyldes en dødsanmeldese og anmodning om begravelse/ligbrænding. Her erklærer de efterladte, at det, der er besluttet vedrørende begravelsen/bisættelsen, ikke er i modstrid med afdødes ønsker. Sognepræsten foretager så registreringen af dødsfaldet og af begravelsen/ligbrændingen i den digitale kirkebog og giver besked til folkeregisteret, det sociale udvalg i kommunen, til skifteretten og i tilfælde af bisættelse til krematoriet. Skal afdøde begraves af en anden præst end sognepræsten får vedkommende også besked. Sognepræsten sørger også for, at de nødvendige oplysninger tilgår det øvrige personale: graver, organist og kirkesanger.

Vær opmærksom på, om den aføde nu også er medlem af folkekirken. Er afdøde ikke medlem af folkekirken, har vedkommende ingen ret til at få en kirkelig handling. For en god ordens skyld vil jeg lige gøre opmærksom på, at det altså ikke er kirken, der vælger et menneske fra. Det er den enkelte selv, der ved sin udmeldelse melder kirken fra!

Eventuel pyntning i kirken aftales med graveren.

 

Kapel

Har man brug for at sætte en afdød i kapellet ved enten Hvirring eller Hornborg kirke, så skal hen-vendelse herom rettes til graveren ved den pågældende kirke! Her vil man altid kunne få de fornødne oplysninger og den fornødne hjælp.

 

Gravsted

Har man ingen gravsted på kirkegården, henvende man sig til graveren og aftaler et møde, hvor gra-veren viser de muligheder, der er at vælge imellem, frem. Det er godt at give sig god tid til at vælge det helt rigtige gravsted. Det er også godt, om man er flere sammen til at tage gravstedet ud. Det kan være en følelsesmæssig belastning at skulle vælge et gravsted til en af sine kære. Det er ikke mindst svært, hvis det er ens ægtefælle, man skal vælge gravsted til, for så vil det ofte være ens eget gravsted, som man vælger.

Familen kontakter en blomsterhandler med henblik på en krans eller en bårebuket. Det er en god ide, at lade den krans, som de nærmeste køber til kisten, også være kistepynten.

En stenhugger kontaktes med henblik på mindesten.

En bedemand hjælper med al det praktiske.

 

Indmeldelse i folkekirken

Har man været udmeldt af folkekirken, så sker indmeldelsen ved henvendelse til en sognepræst. Det kan være i bopælssognet. Men det kan også være ved en anden sognepræst i folkekirken. Har man ikke været medlem af folkekirken og ikke er døbt med folkekirkens dåb eller med en anerkendt dåb i et andet trossamfund uden for folkekirken, så kan indmeldelsen alene ske ved dåb. Man kan kun blive medlem af Den Danske Folkekirke ved at blive døbt. Man kan blive døbt i hver en livets alder. Ønsker man at blive døbt kontakter man den præst, man ønsker skal foretage dåben. Her aftaler man så det hele nærmere. En voksendåb finder som hovedregel sted en søndag efter en gudstjeneste. Der er dog intet til hinder for, at den ikke kan fidne sted i forbindelse med en ordinær gudstjeneste. Det bestemmervedkommende, der skal døbes, helt og holdent selv.

 

Udtrædelse af folkekirken

Udrædelse sker ved henvendelse til præsten i det sogn, hvor man bor. Der udfyldes en blanket, som afleveres til sognepræsten sammen med dåbsattesten. Sognepræsten foretager registreringen af udtrædelsen og udskriver en ny dåbsattest, hvoraf det fremgår, at vedkommende er udtrådt af folkekirken. Ved udmeldelsen fraskriver man sig retten til at få foretaget kirkelige handlinger. Når man melder sig ud af folkekirken, er det derfor en god ide at fortælle de nærmerste det, så det på et givet tidspunkt ikke kommer bag på dem. Jeg gør opmærksom på, at det ikke er kirken, der vælger et menneske fra, det er vedkommende, der melder sig ud af folkekirken, der vælger kirken fra!