07
Dec

Händels Messias med Mogens Dahl kammerkor

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København K
Beskrivelse
Igen i år byder Mogens Dahl Kammerkor igen på Händels klassiker Messias i samarbejde med det engelske Orchestra of the Age of Enlightenment og 4 fremragende internationale solister. For Mogens Dahl, Kammerkoret og det engelske eliteorkester har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig hinanden og måske også værkets kerne,- så godt som dette nu kan lade sig gøre. Valget af orkesteret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage. Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk. Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det ifølge kilderne var der blot 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742. Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvad den autentiske opførelse af Messias har været. Man må lade musikken tale og det gør Mogens Dahl og Kammerkoret og Orchestra of the Age of Enlightenment. Her opleves forhåbentligt et udtryk tæt på en autentisk Messias. Medvirkende: Mogens Dahl Kammerkor Orchestra of the Age of Enlightenment Dirigent: Mogens Dahl Solister: Sopran: Julia Doyle Alt: Keyleigh Decker Tenor: Robin Tritschler Bas: Morgan Pearse Entré: 350 kr / 200 kr (Unge u/30) Dørene åbnes 19.00 Læs mere og køb billet her Holmens Kirke henviser alle spørgsmål om billetter til koncertens arrangør.