11
Apr

FULDT BOOKET Studiekreds om Knausgaard

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Hørsholm Kirke, Kirkealle 1, 2970 Hørsholm
Beskrivelse
Knausgård-studiekreds om trebindsværket Morgenstjerne, Ulvene fra evighedens skov, Det tredje rige. Dette er tredje og sidste gang. Hvad vil det sige at være menneske? Med afsæt i Knausgårds seneste trebindsværk, vil vi tale om, hvad personerne i Knausgårds Morgenstjerne og Det tredje rige tænker om menneskelivet i lyset af den store nye stjerne, der pludselig er på himlen. Knausgård øser af sin viden og sin evne til at beskrive vores liv indefra. I bøgerne giver han sig selv mulighed for at være flere forskellige personer, idet vi følger en række mennesker i forskellige aldre og af forskelligt køn og forskellig profession over de samme tre dage, hvor en stor ny stjerne viser sig på himlen. Knausgård giver os den samme mulighed for at gå ind i hans persongalleri. Det gør noget ved én. Derfor vil vi over tre aftener i februar, marts og april tale om tro og liv og død og opstandelse og klima og landskaber og træer og det indre og det ydre menneske, præcis som Knausgårds persongalleri lægger op til. Morgenstjerne og Det tredje Rige hænger sammen på en særlig måde. Så læs eventuelt bind 1 og 3 først. Tilmelding nødvendig hos nra@km.dk