1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

10
Apr
AFLYST! STABAT MATER - Langfredag
Tidspunkt: kl. 15:00
Kirkedag: Langfredag
Præst: Jannik Vedel
Adresse:
Højdevangskirken
Irlandsvej 45
2300 København S
Beskrivelse:
G.B. Pergolesi (1770-1736) komponerede ”Stabat Mater”, da han lå syg af tuberkulose. Værket er nok til dato en af de mest populære og elskede versioner skrevet over Stabat Mater-teksten. Det menes, at værket opførtes første gang Langfredag i 1736, og det blev kort efter komponistens død udbredt i hele Europa. Ved eftermiddagens koncert skal vi høre en version med solisterne Cecilia Lindwall (sopran) og Elisabeth Hanke (alt) sammen med dirigent Niels Borksand og N.B. koncertkors damer akkompagneret af den svenske pianist og organist Oscar Michaelsson. Cecilia Lindwall er uddannet ved Statens Musikhøgskole og Statens Operahøgskole i Oslo. Hun debuterede som Musetta i ”La Boheme” på Den Norske Opera i 2001. Samme år vandt hun den internationale operakonkurrence, Kammeroper Schloss Rheinsberg i Berlin, hvilket resulterede i et engagement med den legendariske dirigent, Christian Thielemann på Deutsche Oper i Berlin. Cecilia blev derefter fast solist ved Staatstheater Braunschweig 2002-2007. De seneste år har hun sunget freelance med et alsidigt repertoire. Elisabeth Hanke er en alsidig sanger. Siden sin debut som Pepi i Strauss operetten “Wienerblod” hun stået på mange forskellige scener både nationalt og internationalt. Elisabeth arbejder som opera- og koncertsanger, sanglærer og med egne koncertproduktioner som bl.a. tæller “En Kærlighedshistorie”, “Females - a new Liedconcert” og “Gudruns Sorg”. Hendes sans for at kombinere andre kunstformer med klassisk sang fører til mange nye koncertkonstellationer med sang i utraditionelle kombinationer. “Carmen til Cats” er en kabaret, hun selv har produceret og sunget mange gange i forskellige og anderledes sammenhænge. Ligeledes har Elisabeth medvirket på adskillige CD-indspilninger, fx i Børresens “Kaddara” som heksen Tuluvatta, og altpartiet i ”MESSIAS”.    
TILBAGE