18
Feb

HERRESALON | Kina Papirtiger, monster eller ideal?

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Sted
Præstegården (Skødstrupvej 2)
Beskrivelse
Vi mødes endnu en gang i Præstegården (Skødstrupvej 2) for at vende verdenssituationen, denne gang med blikket vendt mod øst. For Kina er i færd med at lave ny fem-årsplan, og det ser ud til, at der blæser nye vinde. Mens mange i Vesten gennem årtier har ventet et kinesisk vækst-kollaps så må vi konstatere, at det går ganske fint i Kina. I hvert fald for dem, der bestemmer og ikke slår op i banen eller har den forkerte religion eller de forkerte meninger. Og mens Kina tromler afsted med vækst, nye batterier og sjældne jordarter, så er der meget der går den forkerte vej i Europa: Splittelse og polarisering, tab af konkurrenceevne og dermed magt, også til USA og andre aktører.   Så hvordan forholder vi os til alt dette? Skal vi holde den humanistiske og demokratiske fane højt, mens vi får mindre og mindre betydning i verden? Hvor længe kan vi finansiere vores velfærd, når de andre har AI-udrulning uden begrænsninger, produktion uden fagforeninger samt lukkede grænser og markeder? Skal vi køre i afgrunden med løftet pande eller genindføre det oplyste enevælde? Eller finde en tredje vej? Aftenen bliver indledt med et kort indlæg, som vi plejer, og så går snakken - som den plejer. Begrænset antal pladser (25 personer) og tilmelding via kirkens hjemmeside, senest d. 17. februar. Morten Skovsted