13
Dec

Julekoncert - 'Jul på god Latin'

Tidspunkt
kl. 16:00
Adresse
Hillerød Kirke, Østergade 12, 3400 Hillerød
Beskrivelse
Det bliver på ren latin, når Hillerød Kirkes Pigekor, akkompagneret af strygere, fløjte, orgel og cembalo opfører to større julerelaterede værker: Josef Rheinbergers julemesse Missa in nativitate Domine samt Antonio Vivaldis Gloria. Rheinbergers messe 'til Herrens fødsel' blev for første gang opført juleaften 1881 i Allerheiligen-Hofkirche ved slottet Residenz i München, hvor Rheinberger virkede som bayersk hofkomponist. Det er musik til de såkaldte ordinarie-led i gudstjenesten. Musikken er udpræget lyttevenlig og sangbar og skønt der blot er tre korstemmer, er harmonikken fornem. Musikken opføres sjældent i Danmark. Antonio Vivaldis Gloria er en klassiker, og det er tredie år i træk at vi opfører den i Hillerød Kirke. Vivaldi zoomer ind på et enkelt af messen led, nemlig Gloria-teksten. Den har rod i englenes sang for hyrderne julenat, og bliver her  behandlet nærmest sætning for sætning i 12 kontrasterende satser. Medvirkende: Hillerød Kirkes Pigekor og Ensemble Lyrikos Daniel Bruun, orgel og cembalo Dirigent: Kristian Lumholdt Koncerten er støttet af: Den Böhmske Fond - Toyota Fonden - Knud Højgaards Fond - Beckett Fonden - Jorcks Fond - William Demants Fond