JUBILATE - festkoncert med musik af Händel og Bach

kl. 16:00

Helligåndskirken, Niels Hemmingsens Gade 5, 1153 København K

Guddommelig skøn barokmusik danner rammen om genåbningen af Helligaandskirken, som efter næsten to års arbejde i marts 2026 kan åbne dørene – denne gang på et nyt stengulv, der har været drømt om i mere end 50 år. Billetter á 200kr. Kan købes her Program:  Georg Friedrich Händel (1685–1759): Zadok the Priest, HWV 258 (1727)   Georg Friedrich Händel (1685–1759): Jubilate, HWV 279 (1713)  Georg Friedrich Händel (1685–1759): Orgelkoncert i F-dur, HWV 292 (1735)  Johann Sebastian Bach (1685–1750): Magnificat i D-dur, BWV 243 (1733)  Medvirkende: Christian IV’s Vokalensemble og Helligaandskirkens Kirkekor, forenet for denne særlige lejlighed og under ledelse af organist Ruben Munk.  Orkestret ledes af koncertmester Jesenka Balic Zunic og sammensættes af nogle af landets mest erfarne barokmusikere. Om musikken:   Jubilate, HWV 279  Händels Jubilate bygger på Salme 100 – "Jubilate Deo omnis terra" – en salme, der opfordrer hele jorden til at juble. Værket blev komponeret i 1713 til en festgudstjeneste i St. Paul's Cathedral i anledning af Utrechtafreden, der afsluttede Den Spanske Arvefølgekrig. Händel havde netop bosat sig i London, og Jubilate viser, hvordan han formåede at forene den engelske musik med sin egen baggrund i den italienske og tyske barok.   Værket åbner med begejstrede paukeslag og jublende trompeter, der straks sætter en tone af fest og glæde. De seks satser veksler mellem det festligt udadvendte, og mere indadvendte og eftertænksomme passager, som spejler salmens dybere lag af ydmyg taknemlighed. Den afsluttende sats er særligt original: Kor og blæsere forkynder doxologien (lovprisningen af treenigheden) med majestætisk homofon sats, omsluttet af et flimrende lys i strygerne, der afslutter værket højtideligt og himmelvendt. Orgelkoncert i F-dur, HWV 292  Som instrumentalt mellemspil opføres Händels Orgelkoncert i F-dur, HWV 292, hvor orglet træder frem som solist med både ynde, vitalitet og improvisatoriske elementer. Koncerten blev oprindeligt skrevet som et underholdende mellemspil i en af Händels egne oratorieopførelser.  Magnificat i D-dur, BWV 243  Som koncertens hovedværk opføres til sidst Johann Sebastian Bachs Magnificat, der er liturgisk aktuel med blot én uge til Maria Bebudelsesdag den 25. marts. Teksten – kendt som Marias lovsang – udspringer af hendes møde med Elisabeth og rummer noget af det mest rørende og radikale i hele Bibelen: en hymne om Guds storhed og om en ny verdensorden, hvor de mægtige styrtes fra tronen, og de sultne mættes med gode gaver.  Bach komponerede Magnificat kort efter sin tiltrædelse som Thomaskantor i Leipzig i 1723. Med sine tolv satser forener han sine geniale musikalske virkemidler med en klar teologisk indsigt.  Konstant arbejder han med affekterne i musikken for at spejle ordene. Dansende badutspring-figurer i arien exultavit spiritus meus (min ånd fryder sig), et pludseligt og tæt tutti ved omnes generationes (alle slægter), og skælvende trioler i timentibus eum (dem, der frygter ham). I Fecit potentiam in brachio suo kaster korstemmerne sig ud i en dramatisk fugato, hvor musikken gør Guds mægtige arm nærværende med rytmisk kraft og bevægelse. I denne sammenhæng bliver Magnificat en strålende afslutning på et program der markerer, at Helligaandskirkens rum igen fyldes med liv, musik og åndelig fordybelse efter næsten to års renovering.