14
Dec
»Ja, dejlig er jorden« | Julemusikgudstjeneste med vokalgruppen Prima Vista
Tidspunkt
kl. 11:00Præst
Vokalgruppen Prima Vista og organist Lasse Christensen
Adresse
Hellevad Kirke,
Bredkærsvej 2B,
Klokkerholm,
9320 Hjallerup
Beskrivelse
3. søndag i advent Som et forskud på julens glæder afholdes der en julemusikgudstjeneste i Hellevad Kirke, hvor vokalgruppen Prima Vista medvirker under ledelse af organist Lasse Christensen. Det bliver en lidt anderledes gudstjeneste, da der ikke medvirker en præst, og læsninger og bønner varetages af lægfolk. Der bliver dog ingen prædiken eller nadverfejring, men ellers vil gudstjenestens form være genkendelig fra den sædvanlige klassiske søndagshøjmesse. Søndag den 14. december i Hellevad Kirke kl. 11. Følg begivenheden på Facebook. Zakarias' lovsang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Johannes' far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede: »Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.« Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel. Lukasevangeliet 1,67-80 Omtale: Julemusikgudstjeneste med vokalgruppe Midt i december medvirker vokalgruppen Prima Vista til julemusikgudstjeneste i Hellevad Kirke i Klokkerholm. Ordet advent er af latinsk oprindelse – af adventus, som betyder “ankomst”, og af advenire, der betyder “ankomme”. Det er som bekendt Kristi ankomst – forventningen om hans komme – der fejres i adventstiden. Som et forskud på julens glæder afholdes der en julemusikgudstjeneste i Hellevad Kirke, hvor vokalgruppen Prima Vista medvirker under ledelse af organist Lasse Christensen. Det bliver en lidt anderledes gudstjeneste, da der ikke medvirker en præst, og læsninger og bønner varetages af lægfolk. Der bliver dog ingen prædiken eller nadverfejring, men ellers vil gudstjenestens form være genkendelig fra den sædvanlige klassiske søndagshøjmesse. – Koret synger både sange til advents- og juletiden, hvor de fleste korsange vil være kendt af mange. Undervejs vil der også være fællessalmer, som menigheden kan synge med på – ligesom til en almindelig søndagsgudstjeneste, fortæller organist Lasse Christensen, der også spiller flere forskellige orgelbearbejdelser over salmen Dejlig er jorden. Julemusikgudstjenesten finder sted søndag den 14. december i Hellevad Kirke kl. 11.