02
Feb
Koncert med pianist Kristian Riisager
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Helleruplund Kirke,
Bernstorffsvej 73,
2900 Hellerup
Beskrivelse
Den prisvindende danske pianist Kristian Riisager spiller musik af Beethoven, Chopin og Prokofiev.Kristian Riisager (f. 1996) er uddannet ved Klaverskolen Gradus i Århus, Hochschule für Musik “Hanns Eisler” i Berlin samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor han fra 2023 studerer i Solistklassen. Siden 2022 har han været Visiting Artist ved Ingesund Piano Center i Sverige.Kristian udgav i 2022 sit debutalbum “A Testament to Hope - Piano Works by Beethoven”. Det er blevet spillet flere gange i radioen på P2 samt modtaget strålende anmeldelser bl.a. i det tyske klavermagasin Piano News. I deres 6 stjernede anmeldelse skriver de:“Kristian Riisager spiller på en gang Beethoven analytisk, krystalklart, fri for sentimentalitet og alligevel rørende, lidenskabeligt og overbevisende.”I 2023 modtog Kristian Léonie Sonning´s Talentpris og året inden tildelte Augustinus Fonden Kristian et Steinwayflygel til låns under sin studietid. I 2014 vandt han Music Without Limits i Litauen og Unge spiller Klassisk i Århus. Derudover har han vundet priser ved Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence og den nationale Steinway Festival. Han har desuden deltaget i flere internationale konkurrencer, bl.a. Aarhus International Piano Competition og Astana Piano Passion i Kasakhstan.Kristian har spillet et større antal solokoncerter i Danmark, bl.a. i Musikkens Hus i Aalborg, Vendsyssel Festivalen samt andre musikforeninger og kirker rundt om i landet. Han har også optrådt i Sverige, Georgien, Litauen og Tyskland. Han har været solist i Beethovens 3. klaverkoncert med Kutaisi State Symphony Orchestra i Georgien og spillet solokoncert i Musikinstrumenten Museum i Berlin.Kristian har også gjort sig bemærket som liedakkompagnatør. Sammen med sopranen Louise McClelland Jacobsen vandt han den først afholdte Rued Langgaard-konkurrence, hvor de optrådte med Langgaards lieder. Som en del af prisen spillede de ved åbningskoncerten af Rued Langgaard festivalen i Ribe til september 2021.Kristian har studeret ved Martin Lysholm Jepsen, Birgitta Wollenweber, Eldar Nebolsin, Jens Elvekjær og Julia Mustonen-Dahlkvist. Derudover er han blevet undervist af Marianna Shirinyan, Viller Valbonesi, Jonathan Aner og Wayne Forster-Smith. Han har modtaget masterclasses af Alexandra Zvirblyte, Filipe Pinto-Ribeiro, Steven Osborne, Paolo Giacometti, Eugen Indijc og Mikhail Voskresensky.