02
Jun

Koncertforedrag - Bob Dylan og tidernes tegn

Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:30
Adresse
Hejninge Kirke, Strandvejen 120 C, Hejninge, 4200 Slagelse
Beskrivelse
i Hejninge Kirke ”Bob Dylan og tidernes tegn” Dette er overskriften for årets sommerkoncert i Hejninge kirke. Koncerten har form af et koncertforedrag om Bob Dylan. Det bliver Jens Stage, der tager sig af både fortælling og fremførelse af sange. Som vi plejer, fortsætter vi efter kirken med kaffebord og fællessang i Kelstrup Forsamlingshus. Bob Dylan er født i 1941 i Minnesota i USA, og han turnerer fortsat, primært i USA. Hans imponerende og ikoniske sangværk tager ofte afsæt i den skotske, irske og amerikanske sangskat, og mange vil huske ham for protestsangene i tresserne. Flere af hans sange har dog også referencer til både det nye og gamle testamente. I 2016 opnåede han at modtage Nobels litteraturpris for sine tekster. Den nordjyske troubadour, musiker, komponist, sangskriver, foredragsholder Jens Stage vil føre os igennem Bob Dylans liv og musik, og han vil synge og spille nogle af Bob Dylans mange sange. Jens Stage er fra 1952, og har efter endt arbejdsliv kastet sig over sin ungdomspassion for Bob Dylan. Det er indtil videre blevet til i alt 86 optrædener. Der er gratis adgang til både koncert og kaffebord. Alle er velkomne.