15
Apr
Hverdagsmusikgudstjeneste i Haverslev Kirke (Kim Larsen)
Tidspunkt
kl. 19:30 - 22:00Præst
Inger Øeby Pedersen
Adresse
Haverslev Kirke,
Kirkevænget 11,
Kirkedal,
9690 Fjerritslev
Beskrivelse
Med gode lokale musikere: Per Rosendal, Jørgen Bjerregaard og Jørgen Bundgaard Jensen samt Inger præst! Det lyder nok lidt ”popsmart” med en ”Kim Larsen- gudstjeneste.” Det ville den folkekære sanger måske slet ikke bryde sig om? Alligevel var det det, som vi i aktivitetsudvalget valgte at kalde denne aften for at sende et signal om, at her er ikke tale om en koncert holdt i et kirkerum heller ikke et foredrag om Kim Larsen eller hans sange; snarere er intentionen at bringe nogle af Kim Larsens tekster i samtale med nogle af Kirkens tekster og salmer. Jeg har flere gange været med til at holde begravelser, hvor familien har ønsket en solo-sanger til at synge en af Kim Lar-sens elskede sange. Jeg har da givet mig selv den opgave at bringe Kim Larsens spørgsmål eller udsagn ind i begravelsesta-len, og jeg synes, det giver mening. Jeg håber ikke, at Kim Larsen (i sin himmel) eller andre vil blive stødt over, at vi fandt på udtrykket en ”Kim Larsen-gudstjeneste”, men det var som sagt i mangel på bedre. De gæve, dygtige og folkekære musikere og jeg har endnu ikke planlagt i detaljen, men vi håber, at mange vil være med til at lytte og især synge Kim Larsen-sange i denne sammenhæng. Kærlig hilsen aktivitetsudvalg, musikanter og Inger Som et strejf af en dråbe fik vi lov til at håbe på de ting som skal komme før end livet er omme Kim Larsen 1973 Kom når syrenerne blomstrer min ven Og når det går imod forår igen Kom når engang jeg er blevet mig selv Og hvis du skal den vej alligevel Kom igen - Kom igen Kim Larsen 2010