07
Sep
Koncert med INUÁNIMA
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Hasle Kirke,
Haslegårdsvej 4,
Hasle,
8210 Aarhus V
Beskrivelse
Koncert med INUÁNIMA Med efterfølgende foredrag i Hasle Sognehus Hasle Kirke mandag d. 7. september kl. 19. Entré 50 kr. INUÁNIMA er en musik- og performanceduo bestående af Aviaja Lumholt (inuit/dansk) og Igor Rado (balkan/dansk). Deres musik er inspireret af naturens storslåethed, menneskets urkraft og sjælens mystik. I ambiente lydlandskaber fremkalder Inuánima vokaler og trommesange, påvirket af de to musikeres oprindelige kulturarv. Aviaja og Igor begyndte samarbejdet i 2017 under en workshop for unge i Sydgrønland. Kort efter udviklede de en fortolkning af den grønlandske myte om Havets Moder, Sassuma Arnaa, som de debuterede med i 2019 og har optrådt med i hele Norden. Inuánima har spillet og underholdt til mange kulturarrangementer bl.a. til DR/ TV2’s “Den Største Tak” til Dronningen, på Plænen i Tivoli, til Bent Melchior Prisen, på Christiansborg m.m. Efter koncerten vil Aviaja fortælle om sine barndomsår blandt grønlandske fangere, trommesangere og åndemanere i Qaanaaq, nord for den amerikanske Thule base, Pituffik, hvor hun boede med sin musikalske familie, der tæller i alt 8 børn. Hendes far var præsten Bent Lumholt og hendes mor, trommesangsforsker, Pauline Motzfeldt Lumholt. Entre: 50 kr., som købes i døren.