23
Sep

Kirkehøjskole: Åndelig oprustning (OBS: Foregår i Møllevang Sognegård)

Tidspunkt
kl. 10:30 - 13:00
Adresse
Hasle Kirke, Haslegårdsvej 4, Hasle, 8210 Aarhus V
Beskrivelse
v/ kulturkommentator Anna Sophia Hermansen De seneste 80 år har vi i Vesten levet i en fredsboble. I den bedste af alle verdener, hvor krig var et levn fra gamle dage og hørte historiebøgerne til, og hvor alle fortællingerne endte godt. Men den boble er nu bristet. Der er krig i Europa. Putin rykker frem. Vi ved ikke, om vi kan regne med, at USA står ved vores side, hvis det brænder på. Vi ved heller ikke, hvor de hastige teknologiske fremskridt tager os hen, eller om de vestlige demokratier er så stærke, som vi troede. Derfor er politikerne gået i gang med at opruste militært, men samtidig taler de også om, at vi skal opruste åndeligt. Men hvad betyder åndelig oprustning egentlig, hvordan er det forbundet med nutiden og hvordan skal vi forholde os til en ny, usikker verdensorden? I dette højt aktuelle foredrag giver Anne Sophia Hermansen sit bud på, hvad der sker med os og ikke mindst vores kultur, når et nyt kapitel skrives i verdenshistorien. *** Pris: 70 kr / 300 kr for alle seks højskoleforedrag Sted: Møllevang Sognegård Køb din billet online via kirkernes hjemmesider eller på kirkekontoret. Billet sælges i døren, hvis der ikke er udsolgt. *** Kirkehøjskolen arrangeres i fællesskab mellem Hasle Kirke og Møllevang Kirke. Vi præsenterer et varieret program med temaer inden for samfund, historie, litteratur, kultur, musik og tro. Der er kaffe på kanden ved ankomst. Efter dagens indslag slutter vi af med smørrebrød til frokost, som er inkluderet. Der er mulighed for at købe øl og sodavand. Vi slutter af med at synge fra højskolesangbogen. Dette kirkehøjskole-arrangement er også en del af Møllevangs Kirke- og kulturfestival - se mere på Møllevang Kirkes hjemmeside.