09
Sep

Kirkehøjskole: Du taler med munden, jeg taler med fingrene

Tidspunkt
kl. 10:30 - 13:00
Adresse
Hasle Kirke, Haslegårdsvej 4, Hasle, 8210 Aarhus V
Beskrivelse
v/ musikere Kristian Marius Andersen og Mads Bille Tangentspilleren Kristian Marius Andersen er blevet et kendt ansigt fra flere tv udsendelser på DR og fra en lang række koncerter både som organist og som jazzmusiker. I efteråret kan vi igen møde Kristian i DR serien De skjulte talenter, hvor autister på arbejdsmarkedet fortæller om deres liv. Kristian kom til Herning Kirke for snart tyve år siden, og blev dermed kollega til lederen af Herning Kirkes Drengekor, Mads Bille. Der gik ikke lang tid efter Kristian Marius ansættelse ved Herning Kirke i 2005 før hans kollega Mads Bille foreslog Kristian at han fik en udredning hos en psykiater. Her blev Kristian diagnosticeret med Aspergers syndrom. Mads blev dermed ikke blot Kristians kollega men også hans mentor. Denne formiddag fortæller de to om et meget tæt samarbejde, som har bragt de to musikere verden rundt sammen med Herning Kirkes Drengekor. Kristian har imponeret anmeldere og publikum verden over med sine imponerende evner for at improvisere på både klaver, Hammond orgel og kirkeorgel. Mads stoppede i 2020 ved Herning Kirke; men de to musikere er fortsat deres samarbejde. Ved tangenterne er Kristian et geni. Problemerne opstår, når Kristian forlader tangenterne og rammes af hverdagens problemer. ”Når Kristian ikke kan finde ud af at håndtere hvad andre oplever som hverdagens banale udfordringer, er det ikke et spørgsmål om at han skal tage sig sammen. Så er det et vilkår man må støtte ham i. Til gengæld giver han verden den mest sublime musik. Pris: 70 kr / 300 kr for alle seks foredrag Sted: Hasle Sognehus Køb din billet online via kirkernes hjemmesider eller på kirkekontoret. Billet sælges i døren, hvis der ikke er udsolgt. *** Kirkehøjskolen arrangeres i fællesskab mellem Hasle Kirke og Møllevang Kirke. Vi præsenterer et varieret program med temaer inden for samfund, historie, litteratur, kultur, musik og tro. Der er kaffe på kanden ved ankomst. Efter dagens indslag slutter vi af med smørrebrød til frokost, som er inkluderet. Der er mulighed for at købe øl og sodavand. Vi slutter af med at synge fra højskolesangbogen.