22
Nov
25-års jubilæumskoncert og reception
Tidspunkt
kl. 15:00 - 18:00Sted
Hasle sognehusBeskrivelse
Organist Lene Buch Rasmussen har 1. december været ansat ved Hasle Kirke i 25 år. Det glæder vi os til at fejre! Lene har samlet nogle af sine musikalske venner, som hun har spillet sammen med gennem årene, til en fælles koncert. Det bliver en blandet buket af de skønneste kammermusikalske værker for forskellige besætninger: Lied-duo, violin-klaver duo, obo-klaver duo, klavertrio og klaverkvintet af komponisterne Beethoven, Schubert, Schumann, Poulenc, Carl Nielsen mfl. Musikerne er Anne Mette Balling, sopran, Clara Richter-Bæk, violin og Jette Kristensen, obo (begge fra Randers Kammerorkester), Birgitte og Johannes Bærentzen Pihl på henholdsvis violin og bratsch (Birgitte spiller i Aarhus Symfoniorkester), Anne Hall på cello (freelancer med stort kammermusikalsk virke) og selvfølgelig Lene på flygel. Der er fri entré til koncerten. Efter koncerten er menighedsrådet vært ved en reception, hvor alle er hjertelig velkomne! Program: Kl. 15.00 Koncert Kl. 16.00 Reception