01
Jul
Sommercafé
Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00Adresse
Hasle Kirke,
Haslegårdsvej 4,
Hasle,
8210 Aarhus V
Beskrivelse
Sommercafé Vi holder sommercafé med de skønneste bær, vi kan få og god kaffe. I år får vi besøg af rigsspillemand Mette Kathrine Jensen Stærk. Hun fortæller, synger og spiller om sin rejse gennem folkemusikken: Fra Thy til Christiania Jeg brugte et år på at besøge 80 forskellige spillefolk – fra Thy til Christiania; det vil jeg fortælle om. Og om hvordan uddød vendsysselmusik pludselig var levende i Iowa. Jeg vil berette om selvoplevede spillemandshistorier, men man kan jo også arve historier, så nogle af de mest markante afdøde spillemænd vil også optræde i mine fortællinger og musik. Om Mette Kathrine Mette Kathrine Jensen er efterhånden en erfaren foredragsholder. De sidste par år har hun været en del ude at fortælle i kirker, forsamlingshuse, brugsforeninger og mange andre steder. Hun er en levende fortæller af interessante finurligheder fra den virkelige verden. Qua hendes rejser som folkemusiker har hun opsnappet mange spændende og sjove anekdoter fra ind- og udland. Publikum inviteres til at synge med, når hun tager harmonikaen frem - en hyggelig, interessant og fornøjelig aften. Mette Kathrine Jensen er uddannet folkemusiker på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinje. Hun er freelance musiker og fortæller, og spiller i visetrioen Zenobia og spillemandsduoen Jensen & Bugge.