30
Maj
Sogneudflugt til Himmelske Dage
Tidspunkt
kl. 08:00 - 18:00Adresse
Hasle Kirke,
Haslegårdsvej 4,
Hasle,
8210 Aarhus V
Beskrivelse
Kom på heldagstur til Kirkernes Folkemøde Fredag den 30. maj arrangerer Hasle og Møllevangs kirker fælles sognetur til Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde i Silkeborg. Vi tager afsted sammen og deltager i udvalgte programpunkter. Program 8.23 Afgang med tog fra Århus H 10.00 Smagsprøve på Biblen 2036 En ny oversættelse af Biblen er ved at blive lavet. For første gang er der mulighed for at høre noget af det nyoversatte når skuespiller Mette Klakstein Wiberg fra Aarhus Teater læser uddrag fra Første Mosebog. Efterfølgende debat mellem oversætter Martin Ehrensvärd, bibelforsker Søren Holst og forfatter Ursula Andkjær Olsen. 11.00 Hvad skal vi med den kirkelige Grundtvig? Møde Ida Auken, Ditlev Tamm og Claus Staal i samtale med Ingrid Ank om hvad vi egentlig skal bruge Grundtvigs tanker om kirke og kristendom til i dagens folkekirke 12.00 Frokost – en sandwich. Mens vi spiser er der mulighed for at lytte med til politisk bibeltime med Pia Olsen Dyhr, hvor hun fortæller om sin forståelse af lignelsen om den barmhjertige samaritaner 13.00 Er kristendommen igen blevet moderne? Står kristendommen stærkt i Danmark i dag? Er vi kommet på den anden side af de ny-ateistiske årtier efter 9/11 2001? Er kristendommen vigtig i kultur- og værdidebatten? Hør fire skarpe iagttageres bud på kristendommens rolle i dagens Danmark. Mød Christian Hjortkjær, Sørine Gotfredsen, Bent Meier Sørensen, Anne Hjul Lybke og Michael Bach Henriksen 14.00 Danskernes tro i 1000 år Foredrag ved Peter Lodberg med udgangspunktet i, at tro sætter sig spor. Den fodrer vores samvittighed og hjælper os til at finde ud af, hvad der er sandt og falsk. Troen sætter også sine aftryk i bygninger, ritualer og landskabet. Tag med på en rejse gennem troens landskaber fra de første vikinger i Danmark og frem til vores tid præget af sekularisering, religionernes genkomst og nye konstellationer mellem tro og ateisme. 15.00 Kaffe og mulighed for at gå på opdagelse i Mulighedernes Marked eller lytte til Sørine & Livskraften med Sørine Godfredsen i samtale med Henrik Wigh-Poulsen og Christian Hjortkjær 16.00 Lad os tale om tro En samtale om tro, hvor Flemming Møldrup, Pia Olsen Dyhr og Vlado Lentz vil dele deres personlige erfaringer og refleksioner om troens betydning i deres liv – hvordan er troen med til at forme os som mennesker i både det offentlige rum og i privatlivet? 17.13 Afgang fra toget fra Silkeborg Station 17.57 Ankomst Århus H Der tages forbehold for ændringer i programmet. Som deltager på turen får man armbånd gældende til alle arrangementer på dagen. Der er også mulighed for selv at arrangere hjemtransport m.m. hvis man ønsker at blive til aftenprogrammet. Se programmet for Himmelske Dage på www.himmelskedage.dk Pris for transport, mad og arrangementer er kr. 350 ved tilmelding senest 28. marts 2025 og kr. 380 ved tilmelding senest 25. maj. Tilmelding på kirkernes hjemmesider eller til kirkekontoret