Børne- og voksenkor
Børnekor
BØRNEKOR PÅ PAUSE
Menighedsrådene i Hallund og Øster Brønderslev har, sammen med kirkens organist, foretaget en omprioritering af de ressourcer, vi har til rådighed.
Det betyder, at vi i foråret 2026 vil fokusere på babysalmesang i stedet for børnekoret, og børnekoret er derfor sat på pause i foråret 2026.
Vi vil løbende vurdere organistens arbejdsopgaver og se på, om vi kan etablere et børnekor igen efter sommerferien.
Det vil blive drøftet af de to menighedsråd og offentliggjort inden sommerferien.
Voksenkor
Flere gange om året samler vi alle sangglade voksne i sognene til såkaldt Ad hoc kor, hvor vi synger til en bestemt anledning.
Det kunne være i forbindelse med advent, Syng-julen-ind, påske, sommerkoncert eller noget helt andet.
Vi håber mange, både mænd og kvinder, har lyst til at være med.
Nodekendskab eller tidligere erfaring med korsang er ikke et krav.
Blot lysten til at synge og skabe musik sammen med andre.
Kontakt organist og korleder Julie Lundtoft for tilmelding.
Mail: julie@lundtoft.com