28
Jan

Barselscafé i Hinnerup Sognegård (Garnhygge)

Tidspunkt
kl. 09:30 - 11:00
Sted
Hinnerup Sognegård
Beskrivelse
Kom til en hyggelig formiddag i sognegården sammen med din baby og lær at strikke i godt selskab med andre forældre. Vi tager det i et roligt tempo, så alle kan være med – også dig, der aldrig har haft strikkepinde i hånden før. Har du mere lyst til at hækle, brodere eller lave andre små syslerier med garn, er du selvfølgelig også hjerteligt velkommen til det. Hanne Lehrskov kommer og lærer os at strikke. Hun har strikket det meste af sit liv og brænder for at dele sin store erfaring og begejstring for håndarbejde. Hendes passion førte til, at hun for otte år siden åbnede en strikkebutik på Trøjborg, hvor hun arbejdede med bæredygtige garner og hjalp kunderne med at finde rundt i opskrifter og teknikker. Butikken er nu lukket, og Hanne strikker sig ind i sit næste livskapitel. Medbring gerne dine egne strikkepinde; du kan også købe strikkepinde til arrangementet. Vi har masser af restegarn, som du kan vælge imellem.