01
Nov
Stemningskoncert i mørket v/Per-Cussion
Tidspunkt
kl. 16:30 - 18:00Adresse
Hårby Kirke,
Algade 89B,
5683 Haarby
Beskrivelse
Når mørket falder på, og mens lysene fra Allehelgensdagens mindegudstjeneste brænder ud, inviterer Haarby Kirke til en stemningsfuld sen eftermiddag med musik, ro og fordybelse. Oplevelsen starter i våbenhuset, hvor du får en varm drik i hånden, hvorefter vi går ind i kirkerummet til en sanselig koncert med Per-Cussion. Med handpan, gonger og klangfulde lydlandskaber skaber han musik, der bevæger sig mellem stilhed, eftertanke og rytmisk puls i samspil med kirkens særlige akustik. Koncerten er samtidig et gensyn med Haarby for Per-Cussion, der i mange år var musikskolelærer ved Haarby Musikskole og har en særlig tilknytning til kirken. Du er velkommen til at tage pude og tæppe med, smide skoene og lægge dig på kirkebænken og bare nyde musikken og stemningen som du har lyst. Der er fri entré, og alle er hjerteligt velkomne.