27
Mar

Foredrag: Blandt jaguarer v/Christian Dyrst

Tidspunkt
kl. 15:00 - 16:00
Sted
Sognegården
Beskrivelse
Foredrag: Blandt jaguarer v/Christian Dyrst Fredag d. 27. marts kl. 15 i Haarby kirkes sognegård. Christian Dyrst har nu trukket sig tilbage fra et arbejdsliv, der har været travlere og mere kreativt end de fleste kommer til at opleve det. En del af Christians arbejdsliv udspillede sig i Hårby Musikskole, hvor han var ansat fra 1979-1994. Her var han en af de bærende kræfter i den dengang helt nye musikskole. De seneste 23 år var han ansat på Den frie Lærerskole i Ollerup som underviser i ikke mindst musik, og derudover har han i 18 år været en skattet leder af Odense Motetkor. Han har komponeret striber af sange og en masse kormusik og han har afholdt så mange sangaftner, sammen med musikalske venner og alene, at man stadig kan ane klangen fra unge og gamle struber. Og så er han ikke nogen vindbøjtel, når det kommer til automobiler. Han er ikke bange for at få sorte fingre og tabte tidligt sit oktanfyldte hjerte til de biler, der har et springende rovdyr som kølerfigur. Han er Jaguarmand... Kom til en festlig eftermiddag med fællessang, fortælling, historier og skrøner... Arrangementet er gratis. Kaffe og kage kr. 30