25
Nov

Kirkebio i Grindsted Kino

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Sted
Grindsted Kino
Beskrivelse
Grindsted Kirke og Grindsted Kino arrangerer endnu en gang filmvisning for alle interesserede i Grindsted Kino onsdag den 25. november kl. 19.00. Denne gang vises dokumentarfilmen ”Alle Guds farver”. Vi følger her Enghave Kirke i København, lokalt kendt som “Queer Kirken”. I centrum står præsten Viggo, en homoseksuel mand formet af mange års konflikt mellem tro og identitet, og kirketjeneren Bo - bedre kendt i farverig drag som Ramona Macho. Sammen kæmper de for en kirke, der er åben for alle. Kirken møder dagligt modstand fra konservative stemmer og er både et fristed og en slagmark. Gennem musik, ritualer og fællesskab udforsker filmen modstandskraft, tilhørsforhold og prisen for at stå synligt frem. ”Alle Guds farver” er en varm fortælling om et fællesskab for dem, der ellers står udenfor. Filmen giver et indblik i den aktuelle kønsdebat og kampen for anerkendelse. Billetter til visningen koster 100 kr. pr. stk. og kan købes i Grindsted Kino forud for visningen. Kirkebio foregår i Grindsted Kino, Vesterbrogade 5, Grindsted.